lørdag den 15. marts 2014

lgdalkfjgiergdksj (Ja, det er en overskrift - overskriften, når man ikke ved, hvad man skal kalde den…)

Har lige slettet verdens længste og mest komplicerede blogindlæg.

Summa summarum:

Jeg vil gerne have et barn.
Det tænker jeg meget på. Jeg har også sat ord på det. Overfor ham. Og det var svært. Og det blev en meget forvirrende snak. Som jeg blev gal, frustreret og ked af.
Følelsesvirvar - midt i at jeg ellers har det godt.

Hvad gør man egentlig, når man ikke kan gennemskue sine egne følelser og tanker? Det har jeg aldrig lært. Kan man?


4 kommentarer:

  1. Sig til når du finder ud af hvordan man gennemskuer sine egne følelser. Så giver du lige tippet videre ik?

    SvarSlet
  2. Jeg skriver. Skriver i én uendelighed, gerne akkompagneret med lidt rødvin, bare sådan for at slippe den indre dommer og lade ordene flyde direkte fra kroppen istedet for at skulle op igennem hovedet først. Det starter for det mest med, "åååh og iiih, og hvor er det irriterende, og jeg forstår ingenting, og hvorfor er jeg sådan her, hvad skal jeg med alle de følelser, hvorfor kunne jeg ikke være lidt mindre kompliceret?" Men når jeg så har brugt en side eller fire på at lukke lort ud, så er det som om der opstår noget andet. Det kan føles som om der sker nogle synapser indeni, der opstår nye sammenhænge. Måske forstår jeg lige pludselig lidt bedre hvorfor jeg reagerer så voldsomt på et eller andet, der ellers kunne virke nogenlunde ligegyldigt. Eller jeg får lov til at være ærlig omkring et eller andet, som i virkeligheden er alt for farligt at være ærlig omkring. Nogen gange viser der sig bare nogle følelser eller tanker, som jeg egentlig ikke rigtig var klar over at jeg havde.
    Du skriver jo allerede på bloogen, så måske du også skriver mere som vi ikke får lov at læse, men jeg ville i hvert fald bare lige give min anbefaling, når nu du spørger.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er utroligt godt råd, du kommer med.
      Jeg har aldrig kunnet skrive dagbog. Måske derfor, jeg har tvunget mig selv til at starte denne blog - og jeg kæmper også med at skrive den. Vil gerne skrive sjovt, interessant, tankevækkende, ærligt…
      Jeg tror, jeg vil prøve at tage en dag om ugen/måneden/i kvartalet, hvor jeg hiver stikket til omverdenen ud og bare skriverskriverskriver uden tanke og uden mål.
      Jeg har gjort det to gange i mit liv, hvor jeg bare skrev og skrev i 12 timer i streg; med henblik på at der kom noget kreativt ud af det - men jeg kan huske, at jeg først skrev om nogle følelser angående min far, og da jeg læste det igennem senere, gik der nogle pråse op for mig.

      Tak for at minde mig om det.

      Slet