Her til formiddag var jeg forbi og tale med en ældre familieveninde, der arbejder på en cafe.
En af hendes stamkunder var dybt betaget af mig og sagde, at jeg var så smuk og velformuleret, at jeg burde arbejde på DR2. Den lille kanal, fordi jeg er lidt alternativ i tøjet, sagde han. Og så fordi jeg er lidt for bred - "men det gør ikke noget" insisterede han. Han roste mig for at tale så tydeligt og klart, at man kunne høre, hvad jeg sagde, selv over musikstøjen og snakkelarmen.
Jeg rødmede og sagde tak. Ignorerede at han måske småbagte på mig (tror jeg nu ikke). Og siden jeg øver mig i at tage komplimenter til mig, så bliver den skrevet ned her.
Overvejede at bede ham ringe til DRs programchef og foreslå mig som vært. Det ville da være et ok arbejde?
Kunne godt se mig selv som medvært til Adrian Lloyd Hughes. Eller som vært på et film/musik-program. Åh ja.
mandag den 29. september 2014
søndag den 28. september 2014
Mine "go to"-film
Jeg har en bred filmsmag og ser gerne både store blockbusters og små franske filmperler.
Jeg holder mest af de lidt skæve film, hvor der er gjort noget ud af filter, dialog og klipning - som for eksempel Jeunets film Amelie, Delikatessen og De fortabte børns by. Holder også meget af Beginners med Ewan McGregor (yummi!), og så synes jeg, at Scott Pilgrim vs. The World er en totalt overset perle. Soundtracket alene er helt genialt og smadret og med mange numre lavet af Beck (yummi yummi!)
Men nogle af de film, jeg har set flest gange, er rigtige chick flicks.
Når jeg ikke kan sove eller har brug for at koble af, er det som regel enten The Devil Wears Prada eller Sex and the City-filmen, jeg sætter på.
Ved sgu ikke helt hvorfor… jeg elsker tøj, men følger ikke moden slavisk, men der er helt klart en attraktion for mig ved det store fokus på tøj.
Ja ja… I know:
Har du en trofast hyggefilm?
Jeg holder mest af de lidt skæve film, hvor der er gjort noget ud af filter, dialog og klipning - som for eksempel Jeunets film Amelie, Delikatessen og De fortabte børns by. Holder også meget af Beginners med Ewan McGregor (yummi!), og så synes jeg, at Scott Pilgrim vs. The World er en totalt overset perle. Soundtracket alene er helt genialt og smadret og med mange numre lavet af Beck (yummi yummi!)
Men nogle af de film, jeg har set flest gange, er rigtige chick flicks.
Når jeg ikke kan sove eller har brug for at koble af, er det som regel enten The Devil Wears Prada eller Sex and the City-filmen, jeg sætter på.
Ved sgu ikke helt hvorfor… jeg elsker tøj, men følger ikke moden slavisk, men der er helt klart en attraktion for mig ved det store fokus på tøj.
Ja ja… I know:
Har du en trofast hyggefilm?
torsdag den 25. september 2014
Evighedsstudent?
Skal aflevere bacheloropgave den 10. oktober.
Har to måneder til den. I den tid har det lykkedes mig at:
1: have influenza. Af den grimme slags. På langs en uge.
2: brække min fod. Ikke sådan med gips. Men nok til, at den er sort-blå på tredje uge. Og gør pænt naller.
3: nu er jeg så også blevet forkølet.
Prøver universet at fortælle mig, at jeg i k k e skal aflevere?
søndag den 21. september 2014
Same same
Trods stilhed er alt næsten ved det samme her.
- Kæmper med skoleting. Men jeg kan se studiemålet… hvis jeg altså består… hvis jeg altså overhovedet får afleveret…
- For jeg er - som altid - megauheldig med sygdom og diverse handicap. Hold nu op, skæbne.
- Savner ham. Hver dag. Men i det mindste ikke hele tiden.
Til gengæld har jeg haft nogle positive oplevelser. Med at sætte grænser. Overfor nu eks-veninde, som jeg var nødt til at sparke ud af mit liv på en lidt voldsom måde. Hold nu fast, jeg er jo ellers verdens mest konfliktsky. Men jeg gjorde det. Og udover kampsved og mavepanik i selve øjeblikket, fortryder jeg ikke et sekund nu, at jeg var så kontant. For hun var en parasit af værste skuffe.
tirsdag den 24. juni 2014
Nå... nå...
Var til eksamen i dag. Fik 2.
Er glad for at have bestået. Lidt ærgerlig over, at det gik så dårligt med noget, jeg har lagt så mange kræfter i. Men som min søde veninde siger, så er det flot klaret, når man tænker på hvor meget, jeg har skullet kæmpe med den sidste, lange tid.
Jeg mangler bare at høre, om min skriftlige opgave er bestået - så kan jeg holde sommerferie med ro i sindet. (Please vær bestået, please)
Er glad for at have bestået. Lidt ærgerlig over, at det gik så dårligt med noget, jeg har lagt så mange kræfter i. Men som min søde veninde siger, så er det flot klaret, når man tænker på hvor meget, jeg har skullet kæmpe med den sidste, lange tid.
Jeg mangler bare at høre, om min skriftlige opgave er bestået - så kan jeg holde sommerferie med ro i sindet. (Please vær bestået, please)
mandag den 16. juni 2014
søndag den 1. juni 2014
90'er-teen
Jeg er ligeglad med, hvor usmart det er: Jeg synes stadig, tv-serien "Venner" er et komisk wunderhit. Chandler er noget nær min drømmefyr.
mandag den 26. maj 2014
I det mindste...
...har jeg efter nogle svære år fået et godt forhold til mine forældre. Hygger mig faktisk, og her mellem eksaminer har jeg flittigt brugt deres have.
De har gjort mig meget ondt gennem tiden, men jeg har rykket mig og lært at sætte grænser.
Jeg havde ærligt talt aldrig troet, at jeg skulle få så afslappet og rart et forhold til mine forældre... Stopper derfor lige op og husker at sætte pris på det og dem.
De har gjort mig meget ondt gennem tiden, men jeg har rykket mig og lært at sætte grænser.
Jeg havde ærligt talt aldrig troet, at jeg skulle få så afslappet og rart et forhold til mine forældre... Stopper derfor lige op og husker at sætte pris på det og dem.
fredag den 16. maj 2014
Store Binge-dag
Jeg er helt ligeglad med vejret og alt det, "man" burde på sin fridag.
Jeg har ikke rigtigt set hverken film eller serier, mens jeg lavede min opgave. Så i dag har jeg kastet mig over en tv-serie, og jeg nyder at ligge på langs og se afsnit efter afsnit af Walking Dead.
Jeg har ikke rigtigt set hverken film eller serier, mens jeg lavede min opgave. Så i dag har jeg kastet mig over en tv-serie, og jeg nyder at ligge på langs og se afsnit efter afsnit af Walking Dead.
Madorgie
Jeg spiser det så populære LCHF for tiden, hvor man helt dropper kulhydrater (kartofler, pasta, brød) og sukker.
Det går forbløffende let. Jeg har "kun" tabt seks kilo, men mit stress taget i betragtning, tror jeg, det er ret fint.
Men… jeg går lidt og planlægger en kæmpe "syndedag", hvor jeg må spise lige præcis det, jeg ind i mellem har savnet - det har faktisk ikke været så tit.
Foreløbigt ser min liste sådan her ud:
Det går forbløffende let. Jeg har "kun" tabt seks kilo, men mit stress taget i betragtning, tror jeg, det er ret fint.
Men… jeg går lidt og planlægger en kæmpe "syndedag", hvor jeg må spise lige præcis det, jeg ind i mellem har savnet - det har faktisk ikke været så tit.
Foreløbigt ser min liste sådan her ud:
- Is! Kaffeis, lakridsis, jordbæris, straciatellais - og det skal være fra Siciliensk is på Skydebanegade.
- McDonalds: Quarter Pounder og McNuggets.
- Bland-selv-slik: sure, røde vingummier, skum og andre herligheder.
- Kage! Måske flere slags: chokolade, gulerods, cupcakes. De skal være saftige og lækre. Og macarons.
- Lidt i samme kategori: Cookies! Af den sej-bløde slags. Har fundet den perfekte opskrift.
- Sushi - jeg må jo ikke spise ris!
- Stærk indisk mad fra Tandoori Masala med både naan og ris.
- Dronningemandler og wienerlinser. Totalt mormorslik i pastelfarver.
- Og så starter jeg nok dagen hos Meyers Bageri med en kanelsnurre og en ølandshvedebolle med masser af smør.
(Ved ikke lige, hvordan jeg skal nå at spise alt det i løbet af en dag…)
En ting, jeg undrer mig over er fraværende på listen, er chips. Det plejede ellers at være min favoritspise - men dem har jeg nærmest mistet lysten til. Ikke at jeg tænker 'Ad'. Jeg tænker bare… 'Hmmm… ikke lige nu'.
onsdag den 14. maj 2014
Prøver at være stolt
Jeg var til psykolog i dag. Som nærmest fyrede en konfettikanon af til min ære, fordi jeg fik afleveret i mandags.
Ligesom jeg også har fået mange mega-søde jubel-kommentarer, der roser mig for at have afleveret.
Så - here goes.
Jeg er fandeme stolt af, at jeg fik afleveret min opgave.
Dér.
(Jeg mener det n æ s t e n) (Løgn. En lille smule. Som måske bliver en stor smule. Med tiden…)
Ligesom jeg også har fået mange mega-søde jubel-kommentarer, der roser mig for at have afleveret.
Så - here goes.
Jeg er fandeme stolt af, at jeg fik afleveret min opgave.
Dér.
(Jeg mener det n æ s t e n) (Løgn. En lille smule. Som måske bliver en stor smule. Med tiden…)
mandag den 12. maj 2014
Afleveret
Nærmest uden stress. I tre kopier. Plus online. (Hvorfor overhovedet de fysiske kopier, dumme institut? Join the 2014-party, for fucks sake!)
Nu knaldende hovedpine. Og verdens dårligste mavefornemmelse omkring opgaven…
Nu knaldende hovedpine. Og verdens dårligste mavefornemmelse omkring opgaven…
søndag den 11. maj 2014
Status
Det er 19 dage siden, jeg snakkede med ham.
Jeg troede, det ville blive lettere at lade være med at ringe til ham, jo flere dage der gik. Men det skifter. Nogle dage kan jeg godt lade være. Andre gange græder jeg med telefonen i hånden, mens jeg mentalt lammetæver mig selv og bare sådan prøver i k k e at ringe. Endnu med succes. Men en dag er jeg måske så langt nede, at jeg ikke kan lade være med at taste hans nummer. Det er et af de få numre, jeg kan udenad.
I morgen skal jeg aflevere min opgave. Den er noget lort. Lavet i sidste øjeblik. Jeg prøver at rose mig selv for, at jeg har fået lavet den. Men hvis jeg ikke består… så er det slut. Med skole. For jeg har ikke mere SU, til at det skal trække ud yderligere seks måneder oveni det halve år, jeg stadig mangler.
Men lige nu savner jeg bare ham…
...det er da altid noget. Så jeg i det mindste ikke går i yderligere selvsving over mit usle studieprodukt.
Jeg troede, det ville blive lettere at lade være med at ringe til ham, jo flere dage der gik. Men det skifter. Nogle dage kan jeg godt lade være. Andre gange græder jeg med telefonen i hånden, mens jeg mentalt lammetæver mig selv og bare sådan prøver i k k e at ringe. Endnu med succes. Men en dag er jeg måske så langt nede, at jeg ikke kan lade være med at taste hans nummer. Det er et af de få numre, jeg kan udenad.
I morgen skal jeg aflevere min opgave. Den er noget lort. Lavet i sidste øjeblik. Jeg prøver at rose mig selv for, at jeg har fået lavet den. Men hvis jeg ikke består… så er det slut. Med skole. For jeg har ikke mere SU, til at det skal trække ud yderligere seks måneder oveni det halve år, jeg stadig mangler.
Men lige nu savner jeg bare ham…
...det er da altid noget. Så jeg i det mindste ikke går i yderligere selvsving over mit usle studieprodukt.
mandag den 5. maj 2014
Skriggrøn - skrid grøn!
I dag har jeg brugt det meste af eftermiddagen og aftenen på at være skriggrøn af misundelse. På en person - en blogger - som jeg ikke engang kender.
Jeg har bladret igennem hendes indlæg og forestiller mig, hvordan hun hele livet er kommet let til tingene.
Bliver så dirrende af selvretfærdig klynk, at det er til at brække sig over. Og så hader jeg mig selv. For at være misundelig på én, som uden tvivl har sine dæmoner at kæmpe med - for det har allee jo.
Fandeme mærkeligt og spild af tid. Dumt og barnligt.
Øv.
Men det er sikkert bare fordi, jeg nogle gange bare sådan ville ønske, at der var en guddommelig indgriben. Én, der kunne prikke mig på skulderen og sige: "Slut. Du har været nok igennem. Fra nu af går det som smurt i fløde."
...
Den eneste person, der kan hjælpe mig, er mig selv. Pis.
Jeg har bladret igennem hendes indlæg og forestiller mig, hvordan hun hele livet er kommet let til tingene.
Bliver så dirrende af selvretfærdig klynk, at det er til at brække sig over. Og så hader jeg mig selv. For at være misundelig på én, som uden tvivl har sine dæmoner at kæmpe med - for det har allee jo.
Fandeme mærkeligt og spild af tid. Dumt og barnligt.
Øv.
Men det er sikkert bare fordi, jeg nogle gange bare sådan ville ønske, at der var en guddommelig indgriben. Én, der kunne prikke mig på skulderen og sige: "Slut. Du har været nok igennem. Fra nu af går det som smurt i fløde."
...
Den eneste person, der kan hjælpe mig, er mig selv. Pis.
søndag den 4. maj 2014
Hr. Selvoptaget
Jeg døjer virkelig med en masse usikkerhed omkring min studieopgave, som gør mig helt apatisk. Alt det jeg burde gøre! I stedet binger jeg tv-serier eller spiller barnagtige apps til min telefon mister strømmen.
Mest fylder dog savnet til ham - og ikke så meget som kæreste, men som ven og samtalepartner.
Så i sidste uge ringede jeg til ham. Om jeg ikke måtte fortælle ham om min opgave. Jeg ville gerne høre hans syndspunkt og gode tanker omkring emnet, og hvordan jeg mon kunne gribe det an. Understregede at det bare var venskabeligt, ikke noget vi skulle gøre ansigt-til-ansigt.
Han sagde nej. Det var ikke så godt. "Men vi kan snakke sammen i næste uge."
Han afviste, fordi vi ellers ville ende i samme skæve kæreste-agtige gænge. Mente han.
Mistede måske jeg alt for ham der… synes, det er grotesk, så selvoptaget han er. Ja, det var ikke et banalt ønske, jeg havde. Men det var vigtigt for mig. Og det kunne han ikke gøre for mig.
Er så skuffet. Færdig med ham! Har prioriteret hans liv fremfor mit eget så ofte.
P.s. Jeg har heller ikke hørt fra ham. Men tror det skyldes, at han ligger i druk.
P.p.s. … eller er det mig, der er gal på den med henblik på ovenstående?
Mest fylder dog savnet til ham - og ikke så meget som kæreste, men som ven og samtalepartner.
Så i sidste uge ringede jeg til ham. Om jeg ikke måtte fortælle ham om min opgave. Jeg ville gerne høre hans syndspunkt og gode tanker omkring emnet, og hvordan jeg mon kunne gribe det an. Understregede at det bare var venskabeligt, ikke noget vi skulle gøre ansigt-til-ansigt.
Han sagde nej. Det var ikke så godt. "Men vi kan snakke sammen i næste uge."
Han afviste, fordi vi ellers ville ende i samme skæve kæreste-agtige gænge. Mente han.
Mistede måske jeg alt for ham der… synes, det er grotesk, så selvoptaget han er. Ja, det var ikke et banalt ønske, jeg havde. Men det var vigtigt for mig. Og det kunne han ikke gøre for mig.
Er så skuffet. Færdig med ham! Har prioriteret hans liv fremfor mit eget så ofte.
P.s. Jeg har heller ikke hørt fra ham. Men tror det skyldes, at han ligger i druk.
P.p.s. … eller er det mig, der er gal på den med henblik på ovenstående?
søndag den 27. april 2014
Slapssvans
Pis.
Det er kommet dertil, hvor jeg ikke længere har styrken til at være der for mine venner.
Jeg har en veninde, der har store problemer. Hun har bedt mig hjælpe sig med noget praktisk.
Og jeg har meldt pas.
Jeg har ellers altid været hende den stærke, der kunne og ville være der for andre.
Som jeg var den stærke for mine forældre.
Der lærte min psykolog mig, at det skulle jeg holde op med.
Jeg var også den stærke for min x. Men ham har jeg jo ikke længere.
Jeg plejer at være så stærk for andre, men nu hvor jeg (igen) er alene, er det gået op for mig, at jeg ikke længere kan være stærk for mig selv… de sidste år har drænet mig i en sådan grad, at jeg bare er en slatten type.
Jeg er så ked af, at jeg ikke kan være der for min veninde.
… men det er lige før, at jeg blev mere ked af, at hun blev sur og vred over mit afbud. Selv om jeg godt forstår hendes dybe afmagt pt. Og underskylder hende af den grund. Så håber jeg, hun - når det hele er endt godt for hende (det skal det! Blev der sagt) - kan give mig en undskyldning. For hun ved, hvor langt ude jeg er.
Det er kommet dertil, hvor jeg ikke længere har styrken til at være der for mine venner.
Jeg har en veninde, der har store problemer. Hun har bedt mig hjælpe sig med noget praktisk.
Og jeg har meldt pas.
Jeg har ellers altid været hende den stærke, der kunne og ville være der for andre.
Som jeg var den stærke for mine forældre.
Der lærte min psykolog mig, at det skulle jeg holde op med.
Jeg var også den stærke for min x. Men ham har jeg jo ikke længere.
Jeg plejer at være så stærk for andre, men nu hvor jeg (igen) er alene, er det gået op for mig, at jeg ikke længere kan være stærk for mig selv… de sidste år har drænet mig i en sådan grad, at jeg bare er en slatten type.
Jeg er så ked af, at jeg ikke kan være der for min veninde.
… men det er lige før, at jeg blev mere ked af, at hun blev sur og vred over mit afbud. Selv om jeg godt forstår hendes dybe afmagt pt. Og underskylder hende af den grund. Så håber jeg, hun - når det hele er endt godt for hende (det skal det! Blev der sagt) - kan give mig en undskyldning. For hun ved, hvor langt ude jeg er.
tirsdag den 22. april 2014
Drømme?
Det summer for mit venstre øre.
Det har det gjort længe.
Det får mig til at føle mig skør. Det gør ikke ondt. Lyder bare som hvidt flimmer på tv'et - sådan et har jeg ellers ikke haft i mange år…
Mit humør er både manisk og skizofrent. For en måned siden var jeg så glad, så glad.
Nu overvejer jeg - igen - om jeg orker det.
For første gang i mit liv føler jeg mig gammel. Stadig studerende, stadig single.
Mine drømme - som der er mange af - bliver ikke opfyldt. Tværtimod. Og snart bliver det svært at fuldføre dem. Med voksenliv og forpligtelser.
Orker jeg virkelig det?
"Hvad gør det, det er drømme, når blot drømmen den er smuk?" har St. St. Blicher engang skrevet.
Jeg, der aldrig kan huske noget, har altid haft det som mantra.
…men jeg orker snart ikke drømme længere. Jeg bliver så grimt skuffet. Mit drømmeliv er arret til ukendelighed.
Det har det gjort længe.
Det får mig til at føle mig skør. Det gør ikke ondt. Lyder bare som hvidt flimmer på tv'et - sådan et har jeg ellers ikke haft i mange år…
Mit humør er både manisk og skizofrent. For en måned siden var jeg så glad, så glad.
Nu overvejer jeg - igen - om jeg orker det.
For første gang i mit liv føler jeg mig gammel. Stadig studerende, stadig single.
Mine drømme - som der er mange af - bliver ikke opfyldt. Tværtimod. Og snart bliver det svært at fuldføre dem. Med voksenliv og forpligtelser.
Orker jeg virkelig det?
"Hvad gør det, det er drømme, når blot drømmen den er smuk?" har St. St. Blicher engang skrevet.
Jeg, der aldrig kan huske noget, har altid haft det som mantra.
…men jeg orker snart ikke drømme længere. Jeg bliver så grimt skuffet. Mit drømmeliv er arret til ukendelighed.
torsdag den 10. april 2014
Så så man lige mig stikke ud blandt veninderne
Jeg var til bryllup i lørdags. En af mine allerbedste veninder blev gift. Hun var så smuk og lykkelig.
Jeg var derimod ved at kaste op i kirken, da en kærlig overraskelse fra brud til brudgom betød, at en pianist og sanger sang "min" sang. Den sang, jeg altid sang for ham.
Min veninde reciterede også ordene i sin tale til brudgommen.
Der måtte jeg - igen - kigge væk.
Det var fandeme svært med al den lykke. At sidde der med permanente tårer i øjenkrogene… og det var ikke glædestårer, selv om jeg selvfølgelig er superlykkelig på min venindes vegne.
Hvor kan man blive træt af at smile…
Min nygifte veninde har fire bedste veninder.
Jeg er én af dem.
Vores respektive kærester hedder det samme. Eller… jeg har jo ikke kæreste længere.
Og alle fire har vi været gravide. Den første fødte for nogle måneder siden. De to andre henholdsvis i går og her til aften.
Så meget til fælles - og så falder jeg alligevel helt uden for.
(Det hjalp selvfølgelig heller ikke, at brudens narrøvsagtige storebror bralrede op om, at der da ikke var nogen til festen, der var single - for sådan nogle er er jo freaks. Høhø. Brænd op i helvede, kammerat.)
Jeg har siddet og kigget nyfødt baby-billeder på facebook. Og kan ikke forstå, hvor jeg ikke har fået lov at opleve den lykke. Den store kærlighed, hvor såden en lille lækkerhedsklump er resultatet.
Jeg valgte aborten. Jeg fortryder aldrig, at det var dét, jeg gjorde. Men hvor ville jeg dog ønske, at jeg ikke havde været nødt til det. At han ikke smed mig ud, da jeg var gravid.
(Har jeg vrælet en lignende historie før? Get used to it. Den her smerte kommer jeg nok aldrig til at slippe af med.)
Jeg var derimod ved at kaste op i kirken, da en kærlig overraskelse fra brud til brudgom betød, at en pianist og sanger sang "min" sang. Den sang, jeg altid sang for ham.
Min veninde reciterede også ordene i sin tale til brudgommen.
Der måtte jeg - igen - kigge væk.
Det var fandeme svært med al den lykke. At sidde der med permanente tårer i øjenkrogene… og det var ikke glædestårer, selv om jeg selvfølgelig er superlykkelig på min venindes vegne.
Hvor kan man blive træt af at smile…
Min nygifte veninde har fire bedste veninder.
Jeg er én af dem.
Vores respektive kærester hedder det samme. Eller… jeg har jo ikke kæreste længere.
Og alle fire har vi været gravide. Den første fødte for nogle måneder siden. De to andre henholdsvis i går og her til aften.
Så meget til fælles - og så falder jeg alligevel helt uden for.
(Det hjalp selvfølgelig heller ikke, at brudens narrøvsagtige storebror bralrede op om, at der da ikke var nogen til festen, der var single - for sådan nogle er er jo freaks. Høhø. Brænd op i helvede, kammerat.)
Jeg har siddet og kigget nyfødt baby-billeder på facebook. Og kan ikke forstå, hvor jeg ikke har fået lov at opleve den lykke. Den store kærlighed, hvor såden en lille lækkerhedsklump er resultatet.
Jeg valgte aborten. Jeg fortryder aldrig, at det var dét, jeg gjorde. Men hvor ville jeg dog ønske, at jeg ikke havde været nødt til det. At han ikke smed mig ud, da jeg var gravid.
(Har jeg vrælet en lignende historie før? Get used to it. Den her smerte kommer jeg nok aldrig til at slippe af med.)
onsdag den 9. april 2014
Menstruationsmonsteret
Her til aften er vist første gang nogensinde, at jeg har dyttet i bund som en idiot, skreget lungerne ud af halsen og givet fuckfinger hele vejen ned at Bredgade til latterlig taxachauffør.
Jeg er åbenbart en bil-bitch, når jeg er heartbroken, sulten og har mens-kramper fra helvede.
Jeg er åbenbart en bil-bitch, når jeg er heartbroken, sulten og har mens-kramper fra helvede.
tirsdag den 8. april 2014
"Vi kan snakkes ved om nogle uger"
Nej. Det kan vi ikke.
Så derfor er det slut mellem ham og mig.
Han vil have, vi skal bo sammen. Og jeg kan ikke bo i den lejlighed, han smed mig og vores ufødte barn ud af.
Han nægter dog at finde et andet sted at bo. Så derfor - finito.
Han brændte mig af for nylig, da jeg skulle have overnattet hos ham nogle dage, så - efter han havde lagt mig på is i 16 dage (jeg ved ikke, hvorfor jeg gør det her mod mig selv, ok?), spurgte jeg ham lige ud, om vi i hans optik stadig var kærester.
Nej. Var svaret.
Men at vi kunne vente nogle uger. Og tale sammen igen. Og så måske.
Jeg skal ikke være følelsesmæssigt gidsel på den måde!
Jeg hader ham for, at han ikke bare kan sige, at han ikke elsker mig mere.
Men måske elsker han mig. Bare ikke særligt meget. Og jeg hænger fast i det…
Men… det er altså slut. Vi kan ikke blive enige. For ham er der ingen mellemvej.
Det er jo godt. Sikkert. Blah.
Jeg har bare så ondt. Igen-igen.
Og på det værst tænkelige tidspunkt. For første gang i laaaang tid er jeg "rask" nok til at starte studie igen - på onsdag. Men har ligget i snot siden torsdag nat, hvor jeg fik hevet meddelelsen ud af ham.
Great. Jeg tvinger mig selv til at komme i gang. Men jeg tvivler på, at jeg klarer det særligt godt. Hvis jeg ikke består, har jeg ikke mere SU.
Kryds fingre. For at jeg hurtigt er ude af sorg-dynden, og for at jeg kan klare de uddannelsesudfordringer, jeg har foran mig det næste halve år.
Så derfor er det slut mellem ham og mig.
Han vil have, vi skal bo sammen. Og jeg kan ikke bo i den lejlighed, han smed mig og vores ufødte barn ud af.
Han nægter dog at finde et andet sted at bo. Så derfor - finito.
Han brændte mig af for nylig, da jeg skulle have overnattet hos ham nogle dage, så - efter han havde lagt mig på is i 16 dage (jeg ved ikke, hvorfor jeg gør det her mod mig selv, ok?), spurgte jeg ham lige ud, om vi i hans optik stadig var kærester.
Nej. Var svaret.
Men at vi kunne vente nogle uger. Og tale sammen igen. Og så måske.
Jeg skal ikke være følelsesmæssigt gidsel på den måde!
Jeg hader ham for, at han ikke bare kan sige, at han ikke elsker mig mere.
Men måske elsker han mig. Bare ikke særligt meget. Og jeg hænger fast i det…
Men… det er altså slut. Vi kan ikke blive enige. For ham er der ingen mellemvej.
Det er jo godt. Sikkert. Blah.
Jeg har bare så ondt. Igen-igen.
Og på det værst tænkelige tidspunkt. For første gang i laaaang tid er jeg "rask" nok til at starte studie igen - på onsdag. Men har ligget i snot siden torsdag nat, hvor jeg fik hevet meddelelsen ud af ham.
Great. Jeg tvinger mig selv til at komme i gang. Men jeg tvivler på, at jeg klarer det særligt godt. Hvis jeg ikke består, har jeg ikke mere SU.
Kryds fingre. For at jeg hurtigt er ude af sorg-dynden, og for at jeg kan klare de uddannelsesudfordringer, jeg har foran mig det næste halve år.
lørdag den 15. marts 2014
lgdalkfjgiergdksj (Ja, det er en overskrift - overskriften, når man ikke ved, hvad man skal kalde den…)
Har lige slettet verdens længste og mest komplicerede blogindlæg.
Summa summarum:
Jeg vil gerne have et barn.
Det tænker jeg meget på. Jeg har også sat ord på det. Overfor ham. Og det var svært. Og det blev en meget forvirrende snak. Som jeg blev gal, frustreret og ked af.
Følelsesvirvar - midt i at jeg ellers har det godt.
Hvad gør man egentlig, når man ikke kan gennemskue sine egne følelser og tanker? Det har jeg aldrig lært. Kan man?
Summa summarum:
Jeg vil gerne have et barn.
Det tænker jeg meget på. Jeg har også sat ord på det. Overfor ham. Og det var svært. Og det blev en meget forvirrende snak. Som jeg blev gal, frustreret og ked af.
Følelsesvirvar - midt i at jeg ellers har det godt.
Hvad gør man egentlig, når man ikke kan gennemskue sine egne følelser og tanker? Det har jeg aldrig lært. Kan man?
lørdag den 8. marts 2014
If you're happy and you know it…
Hovedpinen er væk, jeg har det bare så skidegodt, fuld af energi og godt humør, men kan alligevel ikke fortælle, hvorfor jeg er så glad - og så får jeg selvfølgelig tanker om, hvorvidt jeg mon er maniodepressiv? Har jeg ellers aldrig været før, men én gang skal jo være den første.
Men ellers så nyder jeg lørdagen efter at have arbejdet hele fredagen, og klapper mig selv på skulderen, fordi jeg ikke tog telefonen, da chefen ringede lidt i syv her til aften - og jeg har ikke tænkt mig at lytte til den besked, han har lagt, før i morgen.
Da jeg skrev dette, ringede han igen… men: J e g h a r w e e k e n d.
Men ellers så nyder jeg lørdagen efter at have arbejdet hele fredagen, og klapper mig selv på skulderen, fordi jeg ikke tog telefonen, da chefen ringede lidt i syv her til aften - og jeg har ikke tænkt mig at lytte til den besked, han har lagt, før i morgen.
Da jeg skrev dette, ringede han igen… men: J e g h a r w e e k e n d.
onsdag den 5. marts 2014
Ballon
Fuck den sukkerknaldende hovedpine.
Vægten påstår nemlig, at jeg har tabt tre kilo siden i lørdags. (Pssst: I dag er det onsdag).
T R E! F U C K I N G!!! K I L O!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
Vægten påstår nemlig, at jeg har tabt tre kilo siden i lørdags. (Pssst: I dag er det onsdag).
T R E! F U C K I N G!!! K I L O!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
tirsdag den 4. marts 2014
Suk-suk-sukker!
Det der LCHF-kost er ret lækkert, når man - som jeg - E L S K E R ost. Og kød. Og riiiiigeligt smør.
Men for høwled', hvor har jeg dog en gedigen hovedpine af ikke at spise sukker!
Gimme gimme gimme!
Sukker er jo CRACK!
Jeg skal da ha' noget sukker! Jeg skal da ha' noget sukker! Jeg stinker af muggen sukker! Jeg skal ha' noget sukker! Det skal jeg da ha'! Det skal jeg da ha'! Jeg skal da ha' noget til den søde tand, ellers bli'r jeg da sindssyg!
Men for høwled', hvor har jeg dog en gedigen hovedpine af ikke at spise sukker!
Gimme gimme gimme!
Sukker er jo CRACK!
Jeg skal da ha' noget sukker! Jeg skal da ha' noget sukker! Jeg stinker af muggen sukker! Jeg skal ha' noget sukker! Det skal jeg da ha'! Det skal jeg da ha'! Jeg skal da ha' noget til den søde tand, ellers bli'r jeg da sindssyg!
fredag den 28. februar 2014
Nerver...
I aften skal jeg holde mit første voksenforedrag.
Jeg blev opsøgt via noget arbejdsnoget.
Jeg sagde til dem, at jeg aldrig har prøvet de før.
Men så lokkede de med et rart fire-cifret beløb.
Så beder de jo selv om det.
Men altså…
Jeg blev opsøgt via noget arbejdsnoget.
Jeg sagde til dem, at jeg aldrig har prøvet de før.
Men så lokkede de med et rart fire-cifret beløb.
Så beder de jo selv om det.
Men altså…
torsdag den 27. februar 2014
We're doomed
Kvinder i 30'erne, og hvad de skriver om:
I know - vi er de første, der ryger op på muren, når revolutionen kommer.
I know - vi er de første, der ryger op på muren, når revolutionen kommer.
onsdag den 26. februar 2014
Nej.
Jeg øver mig bare. I at sige: "Nej."
Jeg synes egentlig, jeg er ok god til det.
Men så følger der samtale som denne - den ligner ret meget én, jeg havde i går:
Jeg synes egentlig, jeg er ok god til det.
Men så følger der samtale som denne - den ligner ret meget én, jeg havde i går:
- Har du tid til at gøre dit og dat?
- Det lyder fedt, men jeg må desværre sige nej, da jeg har alt for travlt efter Tyskland.
- Jamen, *søforklaringshurlumhej*
- Jeg har virkelig ikke tid, det er ikke, fordi jeg ikke har lyst.
- Men *merevandudaførerne* *rose-rose-lokke*
- Det er bare det, at jeg jo har den der store ting på fredag, og den tager altså al min tid. Jeg er alt for sent igang med det, og så er der jo også de andre ting, der skal nås, og det blev altsammen forsinket på grund af det kæmpearbejde, jeg lavede for jer i Tyskland.
- Du kan bare aflevere torsdag! Den skal være færdig torsdag, men du kan bare aflevere torsdag aften.
- *suk* Okay.
Én gang til for Prins Ingolf:
"Nej!"
Nå… back to work.
tirsdag den 25. februar 2014
Filmvrede
Jeg har lige set 'The Butler'.
Eller det vil sige: Jeg slukkede efter en times tid.
Jeg synes, Forest Whitaker er en genial skuespiller. Kæft, han er dygtig. Respekt!
Men det pisser mig af, at filmen er fyldt med kendis-afro-amerikanske mennesker - og ikke skuespillere.
Helt ærligt! Lenny Kravitz (gys), Mariah Carey (dobbeltgys) - og så miss Oprah (nå ja - hun er da ok, også i 'Farven Lilla'.) Men stadigvæk!
(Og så kan jeg ikke forholde mig til, at Yaya - aka. Americas Next Top Model sæson 3 næsten-vinder, hvor hun beviste, hvor irriterende og selvretfærdige en gimpe, hun er - er en ret anvendt skuespiller efterhånden.)
Jeg blev helt rasende og tænkte, det nærmest er en kendis-pendant til blackface. Der må da være SÅ mange talentfulde, sorte (hvad er det politiske korrekte udtryk nutildags?) skuespillere, der kunne have besat de roller i filmen, der i forvejen er rigeligt stjernespækket.
What goes?
Og så var filmen lige vel moraliserende og talen-ned i forhold til amerikansk borgerrets-historie…
Eller det vil sige: Jeg slukkede efter en times tid.
Jeg synes, Forest Whitaker er en genial skuespiller. Kæft, han er dygtig. Respekt!
Men det pisser mig af, at filmen er fyldt med kendis-afro-amerikanske mennesker - og ikke skuespillere.
Helt ærligt! Lenny Kravitz (gys), Mariah Carey (dobbeltgys) - og så miss Oprah (nå ja - hun er da ok, også i 'Farven Lilla'.) Men stadigvæk!
(Og så kan jeg ikke forholde mig til, at Yaya - aka. Americas Next Top Model sæson 3 næsten-vinder, hvor hun beviste, hvor irriterende og selvretfærdige en gimpe, hun er - er en ret anvendt skuespiller efterhånden.)
Jeg blev helt rasende og tænkte, det nærmest er en kendis-pendant til blackface. Der må da være SÅ mange talentfulde, sorte (hvad er det politiske korrekte udtryk nutildags?) skuespillere, der kunne have besat de roller i filmen, der i forvejen er rigeligt stjernespækket.
What goes?
Og så var filmen lige vel moraliserende og talen-ned i forhold til amerikansk borgerrets-historie…
mandag den 24. februar 2014
Adjø... (ikke til jer)
… men til kulhudrater. For now.
Har efter længere tids overvejelse besluttet mig for at hoppe på LCHF-bølgen.
Jeg har ellers forsvoret, at jeg nogensinde skulle på kur igen; men jeg vælger at se det som kostændring - og det er noget andet. Og så er det midlertidigt, går jeg ud fra. Bare som et boost på vægttabskontoen og overskud og bedre søvn og alt det gode, folk rundt omkring påstår, gør.
Og hey: Ost! Og kød! Og kødkrydderiet bacon!
Det er forsøget værd. Fredag = payday sker ændringen.
Så lige nu står der tre skåle med forskellige slags chips på mit natbord. Siger farvel-så-længe til gamle venner. Overvejer McD-feast til natmad.
Har efter længere tids overvejelse besluttet mig for at hoppe på LCHF-bølgen.
Jeg har ellers forsvoret, at jeg nogensinde skulle på kur igen; men jeg vælger at se det som kostændring - og det er noget andet. Og så er det midlertidigt, går jeg ud fra. Bare som et boost på vægttabskontoen og overskud og bedre søvn og alt det gode, folk rundt omkring påstår, gør.
Og hey: Ost! Og kød! Og kødkrydderiet bacon!
Det er forsøget værd. Fredag = payday sker ændringen.
Så lige nu står der tre skåle med forskellige slags chips på mit natbord. Siger farvel-så-længe til gamle venner. Overvejer McD-feast til natmad.
Sleeping beauty/sleepy beast
Det går som skrevet okay for tiden. Med humør, arbejde og livet generelt.
Men jeg kan stadig ikke sove. Og det bliver man sgu småvanvittig af.
Jeg synes, jeg har prøvet alt… også at lukke computeren og smide den ad helvede til, ditto med telefonen, så den ikke forstyrrer og frister i sengen.
Meditation og så videre.
Ingen morfar i løbet af dagen. Ingen sukker og ingen koffein nogle timer inden sengetid. Motion i løbet af dagen, men ikke for tæt på sengetid heller…
Mine nye urte-lykke-piller har endda baldrian i, som jo skulle være beroligende. Men det gør ingen forskel.
What to do? Jeg er ør og skør og forvirret af søvnunderskud, og mine morgener er et helvede, hvor jeg ikke kan komme ud af fjerene, med mindre jeg S K A L!
Men jeg kan stadig ikke sove. Og det bliver man sgu småvanvittig af.
Jeg synes, jeg har prøvet alt… også at lukke computeren og smide den ad helvede til, ditto med telefonen, så den ikke forstyrrer og frister i sengen.
Meditation og så videre.
Ingen morfar i løbet af dagen. Ingen sukker og ingen koffein nogle timer inden sengetid. Motion i løbet af dagen, men ikke for tæt på sengetid heller…
Mine nye urte-lykke-piller har endda baldrian i, som jo skulle være beroligende. Men det gør ingen forskel.
What to do? Jeg er ør og skør og forvirret af søvnunderskud, og mine morgener er et helvede, hvor jeg ikke kan komme ud af fjerene, med mindre jeg S K A L!
torsdag den 20. februar 2014
Det føles rigtigt
Tak for de søde kommentarer på min "bombe" i sidste indlæg.
Jeg kan ikke sige andet end, at det føles rigtigt. M e n: At jeg passer på mig selv.
Jeg kan ikke sige andet end, at det føles rigtigt. M e n: At jeg passer på mig selv.
tirsdag den 18. februar 2014
Still going strong
"Hvordan går det med hovedet?" spørger den søde, ældste gymnasieveninde.
Nu har vi kendt hinanden i 16 år. Vores venskab er gået op og ned, men efter min abort i sommer har hun virkelig rakt ud efter mig, og vi har fundet hinanden som aldrig før.
Det har betydet næsten alt for mig at mærke, hvor meget hun vil mig og passer på mig - hun er den, der har været bedst til at ringe og sende sms'er - uden at forvente svar! Hvilket næsten er den største gave. For så har hun bare blevet ved, på en rolig og ikke-insisterende måde. Sådan helt: "Bare skriv 'hej', så jeg ved, du er ok."
Jeg har følt mig hørt og forstået. Det er ikke så tit, det sker.
"Hvordan går det med hovedet?"
Jeg er glad for at kunne fortælle, at det stadig går godt. Min grundfølelse af at være ulykkelig er løsnet. Jeg har haft mange gode dage. Da jeg havde major arbejdskrise - og endda på min fødselsdag - håndterede jeg det med selvrespekt og integritet. Det føltes godt.
…
Men jeg har ikke været helt ærlig på denne hemmelige blog.
*sic*
…
Jeg ser ham stadig.
I n d i m e l l e m.
Nu har vi kendt hinanden i 16 år. Vores venskab er gået op og ned, men efter min abort i sommer har hun virkelig rakt ud efter mig, og vi har fundet hinanden som aldrig før.
Det har betydet næsten alt for mig at mærke, hvor meget hun vil mig og passer på mig - hun er den, der har været bedst til at ringe og sende sms'er - uden at forvente svar! Hvilket næsten er den største gave. For så har hun bare blevet ved, på en rolig og ikke-insisterende måde. Sådan helt: "Bare skriv 'hej', så jeg ved, du er ok."
Jeg har følt mig hørt og forstået. Det er ikke så tit, det sker.
"Hvordan går det med hovedet?"
Jeg er glad for at kunne fortælle, at det stadig går godt. Min grundfølelse af at være ulykkelig er løsnet. Jeg har haft mange gode dage. Da jeg havde major arbejdskrise - og endda på min fødselsdag - håndterede jeg det med selvrespekt og integritet. Det føltes godt.
…
Men jeg har ikke været helt ærlig på denne hemmelige blog.
*sic*
…
Jeg ser ham stadig.
I n d i m e l l e m.
tirsdag den 11. februar 2014
Der er noget i luften...
Jeg ved ikke, om det skyldes forår. Eller selvtillid på arbejdet, hvor jeg har flyvende travlt og sjovt. Eller mine små urtelykkepiller fra Berlin.
Men jeg har det bedre. Det er dejligt ikke at græde hele tiden.
Men jeg har det bedre. Det er dejligt ikke at græde hele tiden.
onsdag den 29. januar 2014
Dommen
Var hos læge i går.
Han lavede depressionstest.
"Ja… altså, ud fra dit skema, så vil jeg sige, du har en depression, og jeg vil anbefale dig at tage anti-depressiver."
Panikkede og sagde, at jeg skulle til psyk i dag, og ham ville jeg frygteligt gerne tale med det om, inden nogen beslutning blev truffet.
Psyk i dag var ret afvisende overfor medicin. Han er sådan hippie-holistisk men ellers ret fantastisk.
Så spurgte han mig, hvordan jeg havde det, og da jeg småhikstende havde fortalt ham det, sagde han:
"Ja… altså, den måde du forklarer det på, så vil jeg nok anbefale, at du tager noget, der kan give dig lidt overskud."
Godt så. I'm a friggin' nut job.
Psyk fortalte om Perikum, som er et naturlægemiddel, der skulle have samme (måske ikke nær så kraftig) effekt som l y k k e p i l l e r, men ikke nær så mange (*sic*) bivirkninger.
Er der nogen derude i webverdenen, der har gode erfaringer med det ene eller det andet? Og som kan banke ind i knolden på mig, at det ikke er farligt at tage gladmedicin?
For jeg tror selvfølgelig ikke, at jeg dør. I reel forstand. Men jeg er overbevist om, at mit jeg dør - og at jeg ikke bliver mig selv igen.
Opmuntrende, ikke? Jeg er simpelthen sådan en stor skål solskin. Hvis I skulle være i tvivl.
søndag den 26. januar 2014
Kære venner
Jeg er så heldig, at jeg har mange, søde, kærlige og betænksomme venner. Tænk at være så velsignet.
Men lige for tiden er jeg så fucking træt af dem.
De er bekymrede for mig - and who can blame them, for hvis jeg var min ven, så ville jeg også være bekymret for mig.
Jeg bliver bare irriteret over, at vi skal snakke følelser og "Nu skal du passe på dig selv" og "Han var ikke god for dig" og "bla bla bla".
De mener det så godt, jeg forstår dem, og på et overordnet plan er jeg enig med dem. Men jeg gider ikke snakke om det.
Når jeg er sammen med mine venner, vil jeg gerne grine, pjatte, hygge, danse, drikke eller andet rart - og jeg vil også gerne snakke om dem, og hvad der foregår i deres liv af godt og ondt.
- Du kan da bare sige det til dem, at du har det sådan.
Ja. Det er jo så det, jeg har gjort.
Og så bliver de for alvor bekymrede.
Suk.
Konsekvensen er, at jeg faktisk ikke gider se de søde folk lige for tiden… hvilket jo ikke er ski-de smart.
Men lige for tiden er jeg så fucking træt af dem.
De er bekymrede for mig - and who can blame them, for hvis jeg var min ven, så ville jeg også være bekymret for mig.
Jeg bliver bare irriteret over, at vi skal snakke følelser og "Nu skal du passe på dig selv" og "Han var ikke god for dig" og "bla bla bla".
De mener det så godt, jeg forstår dem, og på et overordnet plan er jeg enig med dem. Men jeg gider ikke snakke om det.
Når jeg er sammen med mine venner, vil jeg gerne grine, pjatte, hygge, danse, drikke eller andet rart - og jeg vil også gerne snakke om dem, og hvad der foregår i deres liv af godt og ondt.
- Du kan da bare sige det til dem, at du har det sådan.
Ja. Det er jo så det, jeg har gjort.
Og så bliver de for alvor bekymrede.
Suk.
Konsekvensen er, at jeg faktisk ikke gider se de søde folk lige for tiden… hvilket jo ikke er ski-de smart.
søndag den 19. januar 2014
Fuck...
Jeg ved godt, jeg er naiv…
Jeg har haft 10 dage fri. Væk fra forpligtelser, tristesse og hen til masser af kaffe, grin og overskud.
Det var rigtig rart, og jeg nød det.
Havde lige nogle mail-sammenstød med chefen, om jeg ikke kunne dit og dat, som hensatte mig i panik-stress. Men jeg sagde høfligt fra og formåede næsten at lægge det fra mig.
Nu er jeg tilbage. Og jeg kan mærke, at jeg ikke har det bedre. Jeg har ikke fået mere energi til det nye års udfordringer.
Det skræmmer mig helt vildt.
For hvad betyder det? Skal jeg sygemeldes? Indlægges på en psykiatrisk afdeling? Har jeg en full-blown depression?
Hvad fanden gør jeg? Jeg kan ikke fortsætte med arbejde eller studie. Men… hvad fanden gør jeg så?
Jeg har haft 10 dage fri. Væk fra forpligtelser, tristesse og hen til masser af kaffe, grin og overskud.
Det var rigtig rart, og jeg nød det.
Havde lige nogle mail-sammenstød med chefen, om jeg ikke kunne dit og dat, som hensatte mig i panik-stress. Men jeg sagde høfligt fra og formåede næsten at lægge det fra mig.
Nu er jeg tilbage. Og jeg kan mærke, at jeg ikke har det bedre. Jeg har ikke fået mere energi til det nye års udfordringer.
Det skræmmer mig helt vildt.
For hvad betyder det? Skal jeg sygemeldes? Indlægges på en psykiatrisk afdeling? Har jeg en full-blown depression?
Hvad fanden gør jeg? Jeg kan ikke fortsætte med arbejde eller studie. Men… hvad fanden gør jeg så?
tirsdag den 14. januar 2014
"Er du gået helt til i snot??"
…har søde Lotte Sallingboe spurgt til sidste indlæg.
Nej. Ikke helt.
Jeg er bare taget væk. For at være alene. Tænke. Mærke. Føle. Prøve at passe lidt på mig selv.
For det har jeg svært ved.
Det er godt. At være væk fra alt trummerummet.
Men jeg ved ikke, hvad jeg føler. Eller nærmere: Jeg føler så u f a t t e l i g t mange ting, at jeg ikke ved, hvad jeg overvejende føler.
Det er så skizofrent.
Men der har faktisk ikke været hverken snot eller tårer i mit helle. Tæt på. Men ikke endnu.
Jeg har "fri" indtil lørdag.
Så skrives vi nok ved igen. Når hverdagens lort rammer fanen.
tirsdag den 7. januar 2014
Send Mere Snot
I dag kom jeg til at læse sms-tråd. Damn you iPhone og din uendelige hukommelse på det punkt.
Tænk at han har kunnet skrive sådan til mig… Kærligt, kreativt, sprudlende, håbefuldt og drømmende.
Hvornår begyndte han at ville ændre på mig? Hvorfor? Hvad skete der i ham?
Nu spekulerer jeg på, om jeg mon ændrede mig, sådan voldsomt, og andet end sygdommen, da vi gik fra den lyserøde lykkeverden til den grå ulykkestid…?
Tænk at han har kunnet skrive sådan til mig… Kærligt, kreativt, sprudlende, håbefuldt og drømmende.
Hvornår begyndte han at ville ændre på mig? Hvorfor? Hvad skete der i ham?
Nu spekulerer jeg på, om jeg mon ændrede mig, sådan voldsomt, og andet end sygdommen, da vi gik fra den lyserøde lykkeverden til den grå ulykkestid…?
mandag den 6. januar 2014
Jeg kan også...
…være fuld.
Det er sgu ikke kun ham, der kan finde ud af det.
Så jeg har været fuld 1. januar, 2. januar, 4. januar og 5. januar.
Så lige nu er jeg fuld og glad, går amok i gifs og danser rundt til 'Get lucky', mens jeg tror, jeg ser sådan her ud:
… og er overbevist om, at det er en god ting.
Men bliver alligevel lidt i tvivl…
Hej hej *hjerte*
Det er sgu ikke kun ham, der kan finde ud af det.
Så jeg har været fuld 1. januar, 2. januar, 4. januar og 5. januar.
Så lige nu er jeg fuld og glad, går amok i gifs og danser rundt til 'Get lucky', mens jeg tror, jeg ser sådan her ud:
… og er overbevist om, at det er en god ting.
Men bliver alligevel lidt i tvivl…
Hej hej *hjerte*
lørdag den 4. januar 2014
fredag den 3. januar 2014
Prøver at slukke for januar
Det dér stress, det slap ikke taget i mig under juleferien.
(Kan det skyldes 1. juledagsmail fra chefen? Kan det skyldes fordrukne familiemedlemmer? Kan det skyldes 1. januar-hurdlen, der ikke kunne komme og gå hurtigt nok?)
Men. Nu prøver jeg at hive stikket ud i januar.
Jeg har sagt til chefen, at jeg har hovedet i en sort sky af stress og minus overblik.
Og han roste mig. Og mit arbejde. Og var enormt forstående og gav mig plads. Pyh!
Jeg overvejer at melde fra til eksamen i slutningen af måneden. Der er alligevel ikke arbejde til sådan nogle som mig. Så why bother med at blive færdiguddannet.
Indtil nu har jeg så bare været fuld. 1. og 2. januar.
Det er også en måde at slukke for tingene på.
Jeg havde i øvrigt et (blandt uendeligt mange) nytårsforsæt. At jeg ikke skulle spise McD i januar 2014.
Det forsæt holdt så cirka 58 timer.
Win!
(Kan det skyldes 1. juledagsmail fra chefen? Kan det skyldes fordrukne familiemedlemmer? Kan det skyldes 1. januar-hurdlen, der ikke kunne komme og gå hurtigt nok?)
Men. Nu prøver jeg at hive stikket ud i januar.
Jeg har sagt til chefen, at jeg har hovedet i en sort sky af stress og minus overblik.
Og han roste mig. Og mit arbejde. Og var enormt forstående og gav mig plads. Pyh!
Jeg overvejer at melde fra til eksamen i slutningen af måneden. Der er alligevel ikke arbejde til sådan nogle som mig. Så why bother med at blive færdiguddannet.
Indtil nu har jeg så bare været fuld. 1. og 2. januar.
Det er også en måde at slukke for tingene på.
Jeg havde i øvrigt et (blandt uendeligt mange) nytårsforsæt. At jeg ikke skulle spise McD i januar 2014.
Det forsæt holdt så cirka 58 timer.
Win!
onsdag den 1. januar 2014
Termin
I dag skulle jeg have været mor.
I dag skulle jeg have været mor.
I dag skulle jeg have været mor.
Det kører rundt i hovedet på mig…
Så 2014 starter på den ledeste, mavepustende måde.
Men jeg har forsøgt at holde det hele lidt på afstand og har faktisk fået grint en del. Fik også de sødeste, varmeste ord og en kæmpe bunke empati fra en vidunderlig veninde. Er ikke alene.
Så nu kan det da kun gå fremad. (Please)
I dag skulle jeg have været mor.
I dag skulle jeg have været mor.
Det kører rundt i hovedet på mig…
Så 2014 starter på den ledeste, mavepustende måde.
Men jeg har forsøgt at holde det hele lidt på afstand og har faktisk fået grint en del. Fik også de sødeste, varmeste ord og en kæmpe bunke empati fra en vidunderlig veninde. Er ikke alene.
Så nu kan det da kun gå fremad. (Please)
Abonner på:
Opslag (Atom)