Julen er endelig forbi

Jeg er ikke fan af julen. Har jeg ikke været i mange år.
Det kan være hårdt at være mast ned i familiens skød med forventning om, at NU skal vi kraftedeme have det hyggeligt.
Mine forældre er også alkoholikere - so there's that.

Disse dage er et sært limbo - julen er overstået, der er stadig diverse juleforpligtigelser, og nytår truer lige om hjørnet.

Jeg var egentlig i et ok humør i går. Det værste var oversået. Men så om aftenen. Ding. Modtog jeg en mail fra chefen. Om at det arbejde, jeg havde lavet, som min anden chef havde været inde over, ikke var godt nok.
Så jeg skulle lige tag mig sammen.

Og så sluttede han med: "Glædelig jul!"

Tak for det. Lige over.

Am I done?

Jeg er ret glad for Sex and The City. Både serien og faktisk også den første film.

Jeg har set sidstnævnte en del på det seneste. Når jeg ikke kan sove. Så er det rart at se noget luftigt, som jeg kan zone ud til.

Har blandt andet bidt mærke i den scene, hvor Carrie og Charlotte er ude og shoppe skrivebord. Charlotte er gravid, men tør ikke løbe - for Carrie og Miranda har fået smidt så meget lort i hovedet i løbet af året, at Charlotte også frygter, at noget slemt vil ske for hende. Såsom at hun mister barnet.
Hvorpå Carrie så kigger på hende og siger: "Sweetie. You shit your pants this year. Maybe you're done."

Mit 2013 har været det værste år nogensinde. Jo, der har været nogle gode ting. Men overvejende bare så hårdt, at jeg (næsten) seriøst har overvejet, om jeg ikke bare skulle gøre en ende på det hele. Jeg orkede ikke mere smerte og modgang.

Men tænkte at grænsen var nået.

Men så her forleden. Skulle jeg slå en lille fis. Og havde så eksploderende diarre.
I bukserne og sengen.

Jeg havde ellers ikke ondt i maven. Det kom bare SÅ pludseligt.

Fuck. Det var klamt.

Så mit år har budt på både megaknust hjerte, frivillig abort af ønskebarn, kronisk sygdom, sygdom i almindelighed, tæt-på-depression og dermed sygemelding fra studie, diverse mistede venskaber (nå ja, nok meget godt, siden de ikke var værd at samle på, men lidt hårdt når man ligger ned, at man så også bliver svigtet af nogle, der skulle forestille at være ens venner) og nu flydende lort überalles.

2014, du kan ikke komme hurtigt nok!

Fa-fa-fa-fa-fashion - la la la la

Først var jeg lidt forvirret.

Over at jeg så en pige, siden en anden, der gik rundt i stramme sportsbukser sammen med en veninde - sådan helt casual, som om det var normalt tøj. 

Men tænkte, at vedkommende lige måtte være kommet fra et træningscenter. Og var på vej hjem. I bad. 

Men pludselig var de over det hele. Unge piger i sådan nogle sorte løbetights med reflekser og lignende, enten parret med nittestøvler eller nike airs (grimme, grimme sko! Jo, det er!) Og iført en lille swingerpels, på shopping med mutti eller x antal veninder. 

Helt ærligt?! Jeg synes, det er SÅ ulækkert. Fordi jeg forbinder det med (især hvis du har sportssko på!), at du lige kommer fra træning. Og derfor er klam og svedig. Og bør skynde dig hjem i bad og tage RIGTIGT tøj på. Inden du begiver dig ud igen. 

Hører I? I er klamme. 

Punktum. 

(Ikke forstået på den måde, at det er klamt at træne og at svede. Nej nej. Go for it. Men jeg vil ikke have det indenfor min intimsfære. Som er sådan cirka alt inden for Københavns volde.) 

Men jeg burde have set det komme. At unge piger nu om dage er fashion-retarderede. For de tog jo bæltetasken til sig. Men misforstod noget helt grundlæggende. Og brugte den som skuldertaske… 

Triste, trætte natteminder

Jeg ligger i min seng. I min rastløse, hjertebankende søvnløshed ligger jeg og tænker på, at jeg har skrevet uforholdsvis mange mad-indlæg på denne spæde blog.

Mad fylder bare meget i min bevidsthed (og ergo i min mave), når jeg er trist.
Jeg har altid spist, når jeg har været ked af det, og jeg kan huske, hvor lettet jeg blev, da jeg første gang så "Den Eneste Ene".
Der hvor Paprika Steen sagde til Sidse Babett, at nu skulle hun rigtig hyggesørge, følte jeg mig for første gang lidt mere normal.
Jeg var ikke ene om at "trøstespise".

Tanken om "Den Eneste Ene" her i decembernatten fik mig til at tænke på, at i filmen er Sus gravid, og derfor kan hun ikke få al grillsnasken og slikorgiet ned.
"Det lugter af løg."

Jeg er ikke længere gravid. Nogle gange ville jeg ønske, at jeg var.

Men så blev jeg lige fældet af et minde (godt jeg ligger ned):
Da jeg fortalte min kæreste, at jeg var gravid, valgte han at fejre det - på bar. Alene.
Så kunne jeg ellers sidde mutters alene i lejligheden og være rystet i min grundvold over det ny, lille liv.
Hold kæft, hvor det gjorde mig træt, alt det tankemylder. Så jeg lagde mig i sengen.
Da kæresten så kom hjem nogle timer senere - hønefuld, naturligvis -  havde han en buket blomster med til mig. Det var jo rigtig sødt af ham.
Men hold kæft, hvor blev han rasende på mig over, at jeg bare lå i sengen og var træt…

Hattrick

Fredag, lørdag og søndag spiste jeg McD-mad.

Derfor har jeg haft abstinenser i dag. Bragende hovedpine og derfor våde fantasier om Quarter Poundere og post-mix cola (det smager altså bedre end det på flaske! Dåsecola en tand bedre end flaskevarianten, og så post-mix. Uhm… post-mix. Elsker de der kæmpe literbægre, man kan få i biffen).

Jeg modstod fristelsen i dag - klap mig selv på skulderen - selv om jeg cyklede forbi Den Gyldne Måge ved Nørreport.
Og hey, det gør jeg jo nærmest flere gange om dagen; hvilket ikke gør det lettere at bryde en afhængighed. Slet ikke med humør på under nulpunkt. Det ironiske er jo, at den salte junkede "mad" ikke gør sagen bedre… det har jeg jo selv set i dokumentaren "Super Size Me".

I'm a lost cause…

Projekt kæmpekampvægt

Års terapi har endnu ikke hjulpet. På det dér med, at jeg fylder min krop med det værste lort, når jeg er slukøret (hvilket jeg ofte er i længere perioder - og så går det hen og bliver selvforstærkende. Nice)

De sidste mange dage har jeg spist chips med dip til aften. Nogle dage til frokost. I går fik jeg også klemt en McD-menu ned, fordi min bror bød på gratis fastfood.
Her til morgen har jeg så kværnet æbleskiver med dyner af flormelis. Og så lidt chips med dip til frokost.

WTF?

Hvorfor gør jeg det? Det er ikke billigere. Jeg bliver træt, ked og fed af det.

Tror bare, at klammo mad er min måde at "cutte" på…

Bodil

Stormkaffe? Hos mig hedder det stormvodka. With a side of chips m. dip.
I øvrigt det jeg har spist til aften tre dage i streg nu. Flot.

Er her stadig

Men i et sort hul.
Her er ret mørkt.
Men i det mindste lugter her af kaffe og bastognekiks.

Kh den mavesure

Jeg er så træt af, at cykelstierne i København dagene efter julefrokostnætter er den rene glasskårsdødsfælde for cykeldæk.

Don't get me wrong, jeg elsker min snebrygsbrandert just as much as the next guy, men derfor ser du mig ikke piske rundt i nisseskæg og kaste om mig med flasker, glas og ampuller.

Tag jer sammen, assholes!