Drømme?

Det summer for mit venstre øre.
Det har det gjort længe.
Det får mig til at føle mig skør. Det gør ikke ondt. Lyder bare som hvidt flimmer på tv'et - sådan et har jeg ellers ikke haft i mange år…

Mit humør er både manisk og skizofrent. For en måned siden var jeg så glad, så glad.
Nu overvejer jeg - igen - om jeg orker det.
For første gang i mit liv føler jeg mig gammel. Stadig studerende, stadig single.
Mine drømme - som der er mange af - bliver ikke opfyldt. Tværtimod. Og snart bliver det svært at fuldføre dem. Med voksenliv og forpligtelser.

Orker jeg virkelig det?

"Hvad gør det, det er drømme, når blot drømmen den er smuk?" har St. St. Blicher engang skrevet.
Jeg, der aldrig kan huske noget, har altid haft det som mantra.

…men jeg orker snart ikke drømme længere. Jeg bliver så grimt skuffet. Mit drømmeliv er arret til ukendelighed.