torsdag den 10. april 2014

Så så man lige mig stikke ud blandt veninderne

Jeg var til bryllup i lørdags. En af mine allerbedste veninder blev gift. Hun var så smuk og lykkelig.
Jeg var derimod ved at kaste op i kirken, da en kærlig overraskelse fra brud til brudgom betød, at en pianist og sanger sang "min" sang. Den sang, jeg altid sang for ham.

Min veninde reciterede også ordene i sin tale til brudgommen.

Der måtte jeg - igen - kigge væk.

Det var fandeme svært med al den lykke. At sidde der med permanente tårer i øjenkrogene… og det var ikke glædestårer, selv om jeg selvfølgelig er superlykkelig på min venindes vegne.

Hvor kan man blive træt af at smile…

Min nygifte veninde har fire bedste veninder.
Jeg er én af dem.
Vores respektive kærester hedder det samme. Eller… jeg har jo ikke kæreste længere.
Og alle fire har vi været gravide. Den første fødte for nogle måneder siden. De to andre henholdsvis i går og her til aften.

Så meget til fælles - og så falder jeg alligevel helt uden for.

(Det hjalp selvfølgelig heller ikke, at brudens narrøvsagtige storebror bralrede op om, at der da ikke var nogen til festen, der var single - for sådan nogle er er jo freaks. Høhø. Brænd op i helvede, kammerat.)

Jeg har siddet og kigget nyfødt baby-billeder på facebook. Og kan ikke forstå, hvor jeg ikke har fået lov at opleve den lykke. Den store kærlighed, hvor såden en lille lækkerhedsklump er resultatet.

Jeg valgte aborten. Jeg fortryder aldrig, at det var dét, jeg gjorde. Men hvor ville jeg dog ønske, at jeg ikke havde været nødt til det. At han ikke smed mig ud, da jeg var gravid.

(Har jeg vrælet en lignende historie før? Get used to it. Den her smerte kommer jeg nok aldrig til at slippe af med.)

2 kommentarer:

  1. Det er okay at blive ved med at vræle over det. Du må gerne. Du har al mulig ret. Det er i orden at sammenligne sig med andre. Du må gerne dagdømme om hvordan det kunne have været. Drop positivitetstyranniet. Der sker dårlige ting helt uden grund, også mod gode mennesker. Og det skete for dig.

    SvarSlet
  2. Hold da op et bryllup at blive trukket igennem. Det lyder til at have været super hårdt følelsesmæssigt.
    Du skriver alt det du har lyst til, det er din blog.

    SvarSlet