mandag den 11. november 2013

Av, mit hoved sidder fast i min egen røv

Jeg har lidt ondt af mig selv.

Det synes jeg godt, man må have, når ens kæreste smider én ud midt om natten.
Mens man er otte uger gravid.
Og som følge deraf vælger at få en abort, selv om man er ved at gå til at længsel efter det barn (også fordi, det var et barn med ham. Jeg elsker ham jo (desværre)).
Men jeg har aldrig drømt om at være alenemor - og en sort sommernat på Frederiksberg med en jeg-griber-ting-i-farten-som-han-skubber-mig-ud-af-døren pakket mulepose og mascarasmadret ansigt, så var det det, jeg så i horisonten.
Selv om han dagen efter syntes, at jeg da bare skulle komme hjem. Hvilket jeg gjorde. Så vidste jeg allerede dér, at jeg skulle have en abort.

I dag er det præcis fem måneder siden, at jeg lå på Riget.
En forbandet lang, varm og hjerteknust dag.

Forleden fortalte min veninde mig, at hun er fire måneder henne.

... jeg er så ked af at indrømme det, men jeg havde altså svært ved at glæde mig rigtigt på hendes vegne. Glæde mig over barn nr. to med den store kærlighed nr. to.

Jeg ser frem til den dag, hvor mit eget hoved ikke sidder fast i min store, fede røv.
For jeg synes godt, at jeg må have lidt ondt af mig selv, men ikke i en sådan grad, at jeg ikke kan glæde mig på mine veninders vegne.

Øv. Skam dig.

2 kommentarer:

  1. Ved godt, det er lidt tid siden, du har skrevet dette, men ville lige kommenterer. Ja, det må du godt - altså også have lidt ondt af dig selv!! Kender 100% følelsen, og det er jo ikke fordi man ikke under sin veninde HENDES lykke - man er bare ked af det på egne vegne og ville også ønske lidt for sig selv. Måtte desværre også vælge abort for 10 måneder siden - selvom jeg var gravid med manden, jeg elsker - og selvom jeg har fortrudt det lige siden. Det var bare det helt forkerte tidspunkt, den forkerte setting, og jeg havde hensyn at tage end til andre end mig selv. Knus til dig!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Anonym. Det er rart at få at vide, at jeg ikke er helt gal på den.
      Jeg er ked af at høre, at du fortryder din abort. Jeg er selv ikke i tvivl om, at jeg gjorde det rigtige. Men jeg ville da ønske, min situation havde været anderledes. Ville så gerne være stor og mægtig, lykkelig og forventningsfuld lige nu. Men jeg kunne ikke byde barnet en alkoholikerfar… (hvordan jeg så kunne byde mig selv en alkoholikerkæreste, det er et godt spørgsmål…)
      Stort knus tilbage!

      Slet