Dagen i dag har været fyldt med ekstra meget umotiveret gråd.
I morgen skal jeg nemlig hente min stemmeseddel.
(Lorte-kommunalvalg, men pis om jeg ikke insisterer på at stemme, når jeg nu bor i et land, hvor jeg har muligheden.)
Og den ligger jo hjemme hos ham… *håndfladepandeklask*
Jeg savner ham så meget.
Hele tiden.
Ekstra meget, da jeg i dag så ejendomsmæglerklammert Jan Fog, som vi sammen elskede at råbe af, når han var på tv. Min hånd greb i refleks efter telefonen, men nå nej… dobbelt-av, fordi jeg i et sekund glemte, at han ikke er min længere.
Jeg er så bange for, at jeg i morgen falder ham om halsen og bliver i hans lune armkrogshule og igen drømmer om, at det altid skal være os to.
Jeg er også bange for, at han er totalt afvisende og fornærmet og igen fortæller mig, hvordan jeg selv fortjente, at han smed mig ud, da jeg var gravid.
Og så er jeg bange for, at han er totalt ligeglad og glad.
Så. Nu tuder jeg igen.
It's gonna be a looooong night.
AV. Shit. Men du kan fucking do it. Uanset hvilken humør han er i i morgen, så prøv at huske at du fortjener bedre end et alkoholiseret røvhul. Ja, det er vel det han er nu, selvom han også har været så meget andet. Plan b syntes jeg næsten er at du skal droppe det stemmekort. Jeg ved godt hvor forfærdeligt hjerteskærende det er at møde en som ham igen.
SvarSletDu har ret. Han fortjener mig ikke.
SletMen åh… jeg elsker ham alligevel, og jeg er bare så træt af at savne ham, når jeg i virkeligheden bare kunne kravle tilbage til ham og gå på kompromis med, hvem jeg er - i det mindste ville savnet være væk.
Fornuften ved godt, at savnet vil forsvinde, men jeg ved også, at jeg måske stadig savner ham om et år. Eller to - og jeg kan næsten ikke bære det.
Plan b dur desværre ikke, for selv hvis sked på demokrati og valgbåse med små blyanter, så har han også mine yndlingsøreringe - og dem skal jeg jo have.
Nej, jeg ved det. Man kan finde sig i ok meget shit når man virkelig elsker. Tør slet ikke tænke på hvad jeg havde stillet op til og sagt ja til hvis det havde været en mulighed.
SletElsker. Ja. Fandme noget farligt stads.
SletVildt fængende blog du har. Har lige fået tilmeldt mig som fast læser så jeg ikke går glip af mere fra din side af. Jeg hepper på dig, håber at du får lidt mere ro i kroppen.
SvarSletTusind, tusind tak. Åh, jeg er så overvældet over al den respons. Men det er dejligt at have symptaiske læsere med på sidelinjen i min personlige udlevelse. Uha.
SletKh Fuld