fredag den 22. november 2013

Er så forvirret

Står tilbage med en følelse af, at jeg har kæmpet og kæmpet for det forhold.

Jeg er ikke i tvivl om, at han elsker mig.
Men han har bare ikke kæmpet for mig. Og gør han det så? Altså, elsker mig?

Jeg er så forvirret. Og tvivlen nager i mig.

Har han kæmpet? Er det mig, der har været for blind til at se det?
For hvis han har kæmpet…

Tvivlen omkring det, at jeg forlod ham, nager mig. Gjorde jeg det rigtige? Når jeg nu savner ham sådan? Når jeg lukker øjnene, så ser jeg hans hænder. Store, stærke, trygge.

2 kommentarer:

  1. Han har ikke kæmpet nok, for han elsker nok desværre sig selv højest. Du valgte at gå, fordi du indså, at du ikke kan få ham ud af alkoholens kløer. Fordi du vil noget mere, du vil elskes, du vil se lyset og mærke varmen i et godt og givende forhold!
    Du gjorde det rigtige! Det føles ikke sådan lige nu, men tro mig, det kommer!! Du er nemlig blevet meget klogere på dig selv, næste gang der kommer en sød mand forbi.
    Jeg gik fra et lignende forhold og var helt nede, på alle planer. Men indså at jeg ikke kunne få ham ud af det, for han ville ikke!
    Nogen vil sige, at han stjal 10 år af mit liv, men jeg siger, at jeg ikke vil være det foruden. Det har (været med til at) formet mig, til den, jeg er i dag og det er jeg rigtig glad for! For jeg ved, hvad jeg vil med et forhold og ikke mindst med mig selv.
    Selvom himmelen er grå og overskyet, så husk hvad Dirch Passer sang engang: "For ovenover alting, stråler Moder Sol." Og hvis du kigger godt efter, så er der små huller i skyerne. Nyd dem og se, om du ikke kan gøre dem lidt større. En blå himmel er så smuk.
    Hav den dejligste lørdag

    Virtuelt kram herfra :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, hvor jeg håber, at du har ret. At jeg lærer af det, at jeg næste gang kan sige fra, at jeg en anden gang forelsker mig i én, der behandler mig ordentligt.
      Jeg ved, at hvis bare jeg giver det tid, så skal alt nok blive ok…
      Men jeg ved ikke, om jeg kan holde ventetiden ud, også fordi jeg ikke ved, hvornår jeg kan se solen gennem skyerne.

      Men tusind tak for virtuelt kram. Den her blog er den bedste opfindelse nogensinde. Tak for dine søde ord.

      Kram tilbage

      Slet